Bågø – Sælernes fynske ø
Æbelø
Æbelø - Nordfyns perle i Kattegat.
Den får alt for lidt opmærksomhed, hvilket både er godt og skidt. Godt fordi øen får fred og ikke bliver overbefolket, og skidt fordi den er så aldeles vidunderlig at alle skulle opleve den.
Kiki og jeg var en tur på Æbelø i sommeren 2022, da jeg havde arrangeret noget vi kalder ‘’Date dag’’, hvor vi ca. to gange om året arrangere en dag hvor den ene arrangeret noget vi skal lave og den anden følger uvidende med.
Selvom det skulle være en overraskelse i forbindelse med en date dag, så var Kiki klar over at vi skulle ud på Æbelø, fordi jeg en sommeraften da vi gik igennem Odenses oplyste gader efter et slag minigolf, kom til at tale over mig i min glædesrus, kom til at afsløre at vi skulle ud på Æbelø på vores date dag… Øv, men en dejlig aften alligevel.
Gå over til Æbelø
9.juli.2022
En tidlig sommermorgen pakkede vi de vigtigste fornødenheder til turen over til Æbelø.
Æbelø er en af de eneste øer i Danmark du kan vandre til karakteriseret ved, at man går ca.1,5km derover på Ebbevejen markeret med pæle i vandet fra Lindøhoved til begyndelsen af Æbelø Holm, og via en længere tange ud til selve Æbelø.
Vi ankom tidligt om morgenen, da tidevandet bestemmer hvad tid man skal ankomme. Tidevandet til Æbelø kan følges på https://www.dmi.dk/vandstand og VisitNordfyn.dk der har lavet en rigtig fin oversigt over tidsintervaller, som selvfølgelig kan variere: https://www.visitnordfyn.dk/sites/visitnordfyn.com/files/2025-01/Tidevandstabel-2025.pdf
Vandet nåede os til skinnebenene og selvom datoen sagde juli måned, var vandet absurd koldt! det havde jeg overhovedet ikke forventet. Kiki havde været smart at tage badesandaler på, hvor jeg forventede, at man blot kunne nøjes med flipflopper, som er de der klipklapper med en dims mellem storetåen og pegetåen. De var ganske vist behagelige, men sank ned i det våde sand og sad fast som var det mudder, de er IKKE en anbefaling herfra.
Jeg tog flipflopperne i hænderne og måtte gå med bare tæer hele vejen, koldt men muligt.
Gåturen i vandet er ca.1,5km lang. og selvom man i gåseøjne, blot går på sand i vand, så er der noget specielt ved at man går i bare fødder i Kattegat fra Fyn og ud til en ø. Tidevandet der i naturens magt kommer og går, og hvor man som menneske må tilpasse sig naturens rytme.
Turen blev undervejs dokumenteret med et par billede, det er ikke hver dag at man går ud til en ø.
Vi ankom til Æbelø holm
Vi nåede til Æbelø Holm hvor vi holdt en lille pause og satte os på sandbunden og kunne herfra spejde ud til den lille forladte nabo-ø ‘Dræet’, som ligger en yderligere lille gåtur fra Æbelø Holm, også her skal tidevandet planlægges.
Ift. om der findes æbletræer på Æbelø, er vi faktisk i tvivl om der overhovedet er et eneste æbletræ på Æbelø, men historien fortæller at Æbelø har sit navn fra fortidens ‘’Mange’’ vilde æbletræer på øen, derfor symboliserede vi, at vi var ankommet til øen ved, at hive et lille æble op af rygsækken til os hver.
Da pausen var forbi, fortsatte vi turen på tværs af Æbelø Holms græssti, og med de skæve fritstående træer langs vandet pga. den vind der ofte ses ude på de øde øer. Fra Æbelø Holm og over til Æbelø, skal man gå over en kort tange, hvor lav vandstand gør, at man kan gå i sand stort set hele vejen fra Æbelø Holm til Æbelø.
Hvis vandstanden er høj, skal man være varsom hvor man træder, da pælene ikke altid står på de højeste markeringer og sandbund belagte områder.
Æbelø står som en stor kuppel ude i horisonten hvis man husker at løfte blikket og nyde synet. Når du går på tangen ser du direkte ud til den her eventyrlige ø, der ligger helt fredfyldt og på en måde byder dig velkommen.
Nu stod vi på Æbeløs sandbund og med en lille Alé af små grønne buske, hvor der gror gule og røde bær på.
Det eneste vi nu skulle forholde os til var afslapning og om vi skulle gå højre om, eller venstre om øen.
Vi valgte den venstre vej rundt.
En af de mest oversete skønne nydelser ved Æbelø er, at der ikke er mulighed for transport ud over gåben. En gang imellem stødte vi dog på en traktor der kørte fra fastlandet og ud til Æbelø, eller skovfogedens ATV. Men det er en sjældenhed, at man støder på disse, da øen trods alt er stor. Der er stilheden der findes på øen er en sjældenhed, og noget man ikke oplever mange steder i Danmark.
Her er kun lyden af den rene natur og den friske vind, der blæser ind fra havet omkring øen og rammer bladene som hvirvler. Måske kan man høre fuglene fløjte, vandet skvulpe og måske en hjort der nyder sit måltid, men det er vist også det mest larmende, og det er trods alt en nydelig form for støj.
Æbelø havn
Ved Lindøhoved og Æbelø Holm er det muligt at tage en lille folder der beskriver hvilke planter og dyr man kan være heldig at opleve, små historier fra øen, samt de vandrestier de anbefaler. Vi tog sådan en folder og drog ud på tur.
Vi observerede efter kort tid en lille bunke ruiner langs vandet, og kunne se i folderen at dette område var markeret som ‘Øens havn’ der eksisterede fra 1930-1960 og nærliggende lå et udskibningssted der blev benyttet til at bygge den gamle lillebæltsbro. Der var ikke meget at se, men hvis man lader fantasien lege, kan man godt forestille sig et stort bygningsværk, og de store skibe ligger ude i vandet. Men lige nu er det blot resterne fra de svundne tider, og det er egentlig også meget godt, at Æbelø ikke skal være en industri-ø, men en fredet natur-ø.
Æbelø fyr
Undervejs på vores rundtur på øen huskede vi at stoppe op og observere stiernes mærkværdige retninger, og det nedtrådte græs fra de fritgående dyr, der lever herovre.
Vi kom til toppen af øen, hvor det ikoniske 18m høje fyrtårn fra 1883 springer op fra træerne. Det var umuligt at undgå at lægge mærke til og blev i sin tid benyttet som pejlemærke for sejlere langvejs fra. Æbelø fyr er bygget i Bornholmsk granit og er bygget sammen med en gammel fyrmesterbolig, hvor det er muligt at kigge ind ad vinduerne. Om boligen bliver benyttet ved vi ikke, men nysgerrighed efter at trække i dørhåndtaget og kigge sig omkring var enorm, men vi lod være af respekt for øen og dens ejere.
Vi læste os senere hen til, at det ikke er tilladt at tilgå bygningerne på Æbelø, så vi er heldigvis ikke kriminelle.
Uanset hvor du kigger hen, er der træer, planter, blomster, græs og grønt og bare grønt så langt øjet rækker. Kun øens omkringliggende hav bryder det grønne billede øjnene ser. Her er fantastisk på Æbelø.
Længere inde på øen er træerne og buskene tæt bevoksede, men står alligevel på en hæderlig flot måde, med en fin græssti, der helt tydeligt bliver vedligeholdt og passet af øens foged.
Vi stoppede op, da vi nåede et bevokset buskads, da Kiki fik øje på en flok dådyr med gevir, dyrene stod inde i skovens mørke, og spiste af de grønne planter. Vi ville gerne tæt på, så vi kunne observere dyrene tættere på, men havde også respekt for at dyrene ikke skulle føle sig stresset over vores nærvær. Så vi observerede dem på afstand, indtil en gren brækkede inde i skoven, og de løb i højt tempo længere ind i skoven.
Skoven åbnede sig og ud kom vi i den nordøstlige del af Æbelø, hvor der er et kæmpe græsareal placeret ca. 4-6 meter over havets overflade. Perfekt som frokost spot og her valgte vi at nyde vores medbragte frokost, mens vi kiggede ud over klinten. Det var vi ikke de eneste der gjorde, og det forstår man godt.
Det var en flot varm solbeskindet dag og vores frokost område var lukket omkring os med træer, men samtidig nogle små åbne udkigsåbninger, så man kan se himlen og kigge ud over klinten og til det nærmest assour blå vand. Et øjeblik skulle man tro at vi befandt os på en sydhavs ø i det sydlige Europa, men vi er i Danmark.
Den kæntrede båd på Æbelø
Efter frokosten fortsatte vi med at følge stien, og kom til en klint hvor man imellem træerne igen kunne kigge ud på det stille vand i Kattegat. Flere sejlbåde havde været fornuftige og valgt netop det her sted at ligge till ca.100 meter ude i vandet, og bare nyde omgivelserne. En lille sejlbåd ligger forlist i vandet, og netop dette skib er efterhånden blevet et kærtegn og et symbol på en historie fra Æbelø.
Historien går på, at en 72-årig mand fra Helnæs i 2017 var taget til Grenå for at hente en båd han havde købt, og derfra ville sejle båden hjem.
Han ville sejle til Samsø for at overnatte og derefter videre til Assens.
Men da manden efter et døgn ikke havde kontaktet pårørende , blev de urolige for ham og kontaktede Østjyllands Politi, som derefter med helikopter, startede en eftersøgning.
Mandens nye båd var stødt på grund ved Æbelø en kold vinterdag, og manden forsøgte at komme i land og få varmen, men mistede hurtigt kropsvarmen og desværre fandt de manden omkommet i vandkanten nær båden.
Det er langtfra den eneste tragiske historie fra Æbelø, men lige så forfærdelig som historien er, lige så meget skal den gøre opmærksom på at respektere naturen, vejrforholdene, dag/nat og tidevandet.
Højvandet fra Æbelø
I slutningen at vandreturen opstod den eneste opmærksomhed vi skulle forholde os til på turen. Nemlig tidevandet.
For vandstanden var undervejs på vores tur steget, så vandet i stedet for at nå til skinnebenene, nåede til omkring livet og maveregionen. Ikke smart. Især ikke fordi at klokken nu var nået at blive 14 og det først var lavvandet igen om 2 timer, og jeg havde bestilt bord på en restaurant i Bogense kl.17.
Kiki vidste ikke at der var bestilt bord på restauranten pga. hun skulle være uvidende om dagens forløb.
Så der skulle tages en beslutning, for nu var vandet steget, så man ikke længere kunne se bunden af tangen fra Æbelø til Æbelø Holm.
Man kunne dog fortsat se pælene, der skulle navigere vejen fra Æbelø til Æbelø Holm og fra Æbelø Holm til Lindøhoved.
Spørgsmålet var… Kunne vi på 1 time nå at gå 1km gennem vand op til livet, uden at kunne se bunden for derefter at gå tværs over Æbelø Holm og derfra gå 1,5km igennem vand op til livet og nå at få tørt tøj på, og køre hen til restauranten?
Nej…
Vi måtte bevæge os ud, selvom vandet var højt. Vi kunne dog se på tidevandstabellen, at vandet langsomt skulle dale, hvilket betød, at vi nok gik på det højeste niveau. Det var også grunden til at vi tog chancen, for vi vidste at vandet ikke ville stige mere, end det allerede var nu.
Så med taskerne løftet over hovedet for at vandet ikke skulle skvulpe op på taskerne, lykkedes det os at komme i land… Våde, men med højt humør og en oplevelse rigere.
